Lystfiskeri

De smukke Hotel Skovly ved Rønne på Bornholm ligger perfekt til lystfiskeri – i søer eller på havet.

125 meter fra Hotel Skovly, finder du Østersøen, med bl.a. havørreder, der venter på at blive fanget af dig!

Blykobbe Å snor sig gennem hotellets grund og munder ud i Østersøen, 125 meter fra hotellet. Hvert forår ser vi havørrederne i Blykobbe Å, som bevæger sig op fra havet. Ved vores bro, kan du opleve “laksespring”, hvor du ser de gydemodne havørreder kæmpe sig op i åen.

I alle “vores” 5 søer kan lystfiskeri foregå uden fiskekort, blot du har indløst det nationale fisketegn.

Nedenfor kan du downloade brochurer om lysfiskeri ved Hotel Skovly og om de fem nærliggende søer.

Gratis fiskeri

På Bornholm kan du fiske uden særligt fiskekort i de kommunale søer, hvor det især er følgende, der er de mest interessante:

  • Skovlysøen på Hotel Skovly’s grund: En lille hyggelig sø, hvor du kan fange skaller og aborrer. Søen ligger på vores grund, og kan angribes fra mange sider.
  • Safirsøen 280 meter fra Hotel Skovly:  gedde og aborre samt et væld af fredfisk, som fx karper. Har du en båd med, kan den bruges her!
  • Pyritsøen 800 meter fra Hotel Skovly: den største og dybeste sø. Krystalklart vand hvor man virkelig kan se når fisken hugger. Gedder, aborrer og fredfisk kan fanges. Har du en båd med, kan den bruges her!
  • Smaragdsøen 900 meter fra Hotel Skovly: Søen har en varieret fiskebestand af gedder, aborrer og havørreder. Ligger i forlængelse af Pyritsøen.
  • Rubinsøen 3 km fra Hotel Skovly: der har en fin gedde- og aborrebestand!

Alle søer er omkranset af stier og kan “angribes” fra alle sider. Rubinsøen har dog stejle skrænter.

Saltvandsfiskeri kan foregå fra vores egen strand – samt 400 meter fra os, ved Sorthat odde.

På det store rev ved odden er der ofte tunge fisk der venter på at blive fanget. En god sydvestlig vind er det bedste på denne plads. Så er bugten fyldt godt op med føde til fiskene, og fisk over fem kilo er ikke en sjældenhed.